Retsvirkningsloven andre særejeformer. Denne udvidelse af ægtefællernesRetsvirkningsloven andre særejeformer. Denne udvidelse af ægtefællernes

Retsvirkningsloven om ægteskabets økonomiske retsvirkninger, som i sin grundform stammer fra 1925, har igen fået et ansigtsløft. Formålet er at modernisere reglerne for en klarere retstilstand, og samtidig tilpasse reglerne efter de nutidige normer.Dette betyder ikke, at der er lavet helt om på den eksisterende grundstruktur. Loven bibeholder en række love, som videreføres i den nye lov. Dette betyder, at de velkendte principper som ligedelingsprincip, princip om særråden og særhæften samt de eksisterende særejeformerne bevares. Hvorimod gaver mellem ægtefæller ikke længere kræver ægtepagt. De gaver, som gives mellem ægtefælle efter 1. januar 2018 vil således være gyldige uden ægtepagt. Loven udvider aftalefriheden mellem ægtefællerne på en måde, hvor det bliver muligt ved en ægtepagt at aftale både gæld og formue. Ægtefællerne kan således aftale, i hvilke omfang ny gæld skal fradrages ved formuedeling.Ydermere åbner den nye lov op for en ny form for særeje – sumsæreje og sumdeling –  2 helt nye særejeformer, som gør det muligt at skræddersy deling af formuen.  Ved aftale om sumsæreje kan ægtefællerne aftale, at en bestemt sum af formuen skal være særeje, hvor resten bliver fælleseje. Hvorimod med sumdelings aftale kan en del af formuen være fælleseje og indgå i ligedelingen mellem ægtefællerne, mens resten bliver særeje. Ægtefællerne kan ligeledes aftale at summen skal enten inflationssikres eller forhøjes med et årligt beløb og en årlig procentsats. Herudover kan særejet tidsbegrænses og kombineres med andre særejeformer. Denne udvidelse af ægtefællernes aftalefrihed kan gavne og forbedre mulighederne for at fremtidssikre familieejede virksomheder.  En aftale om sumsæreje gør det således muligt for ægtefællerne at aftale, at et sum af den ene ægtefælles formue skal være skilsmissesæreje. Denne form for aftale gør det muligt for den ene ægtefælle, at det sum eller formue, som den ene ægtefælle havde før ægteskabets indgåelse, holdes uden for delingen, og på den måde undgå senere tvivl om formuens størrelse. Omvendt forholder det sig ved sumdeling, hvor alt, hvad ægtefællerne ejer og fremtidigt erhverver, er fuldstændig særeje, men såfremt de går fra hinanden, deler ægtefællerne en beløbsbestemt del eller bestemte aktiver af deres formue lige. Således sikres den ægtefælle med mindst formue ved at få halvdelen af delingsformuen.